Quantcast
Channel: Hjemme hos Xenia » Mellemmåltider
Viewing all articles
Browse latest Browse all 25

Koldskålsis med brændte mandler og jordbær

$
0
0

Fremover når nogen spørger mig, hvad sommer er for mig, vil jeg uden tøven svare denne is. Den er vitterligt indbegrebet af sommer! Sæsonens allerrareste dessert (koldskål, duh!) kombineret med den allerbedste måde at blive kølet ned på (is, forstås). Kan det blive mere sommerligt? Jeg tror det ærligt talt ikke!

Jeg har brugt Janes opskrift på koldskål og så blot kørt den igennem min nyindkøbte dejlige ismaskine – den vil klart blive brugt meget i løbet af de næste par måneder, kan jeg mærke! Resultatet blev skønt, lækkert, friskt, syrligt, sødt og cremet – alt i alt en skønherlig forfriskende dessert!

Som en ægte sommerdessert skal den selvfølgelig serveres med lækre, søde (og helst danske) jordbær – selv om andre bær nu nok også kan gøre det. Lidt brændte mandler aka. mandler ristet i sukrin gold er også rart som crunch på toppen. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke prøvede en portion med lidt hakket mørk chokolade også – det er bestemt heller ikke at kimse ad :P

Selve ismassen kan naturligvis også bare bruges som koldskål, hvis det er det, du har lyst til :)

 


 

Koldskålsis

4 portioner

 

* 4 æggeblommer

* 2-3 spsk fintmalet sukrin+

* 4 dl kærnemælk

* 1 dl græsk yoghurt 10%

* 1 dl piskefløde

* 2 tsk vanillepulver

* skallen af 1/2 øko-citron

* evt. lidt ekstra flydende sødemiddel

 

Pisk æggeblommerne sammen med det fintmalede sukrin+ i en skål. Pisk kærnemælk sammen med yoghurt, citronskal og vanille i en anden og rør herefter æggesnapsen heri. Pisk fløden til skum og vend med resten.

Kør massen i din ismaskine efter modellens anvisninger og sæt den evt. i fryseren, indtil den skal bruges.

Server med jordbær og hakkede brændte mandler samt evt. lidt mørk chokolade, hvis det skal være rigtigt syndigt.

 


 

Brændte mandler

 

* 200 g mandler

* 1/2-1 dl sukrin gold

 

Rist mandlerne på en middelvarm pande i 5-10 minutter.

Tilsæt sukrinen, lad smelte ved lav varme og vend rundt, indtil det er godt fordel på mandlerne. Pas på, at temperaturen ikke bliver for høj, så sukrinen brænder på.

Hæld mandlerne af panden, og læg dem i et jævnt lag på et stykke bagepapir til afkøling.

Bræk dem fra hinanden og opbevar i en lufttæt beholder.

 


 

Ismassen kan altså også snildt spises på koldskålsform – mens man venter på at isen fryser fx ;)

 


Hvad er sommer for dig?



Viewing all articles
Browse latest Browse all 25

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine